Proteinholdig mad og drikke
De vigtige proteiner – uanset vægt
Fælles for alle KOL-patienter, uanset vægt, er at de har behov for en mere proteinholdig kost. Her kan du beregne dit proteinbehov og få idéer til, hvordan du kan øge dit indtag af protein. Protein findes hovedsageligt i følgende madvarer:
• Kød, fisk, fjerkræ, æg
• Mælk, mælkeprodukter, ost
• Tørrede bønner, linser m.m.
• Nødder og mandler
Vores krop bruger protein til at opbygge muskelmassen.
Når du har KOL, har kroppen brug for ekstra meget protein, svarende til 1,5 g protein pr. kilo kropsvægt.