Menu
Luk
Hjælp til pårørende

Pårørende til KOL

Når en af dine nære dianogsticeres med KOL, ændres tilværelsen for jer begge. Der vil måske være ting I før har kunne gøre sammen, der ikke længere synes overkommelige. Rollerne i hjemmet kan ændre sig, uvante situationer kan opstå og derfor er din forståelse af sygdommen meget vigtig. Derfor er det vigtigt at du sætter dig ind i sygdommen og deltager i konsultationer hos lægen eller sygeplejersken.

Din støtte er meget vigtig, når KOL-patienten mangler overskud, får åndenødsproblemer eller angst i forbindelse med sygdommen. Men for at du kan være den bedste støtte, må du passe på dig selv. Derfor skal du huske på, hvad der giver dig god energi. Måske vil din pårørende ikke længere deltage i sociale arrangementer på grund af sygdommens implikationer.

Sociale relationer og kontakt til familie og gode venner plejer dine sociale behov og giver dig nye kræfter og overskud til at støtte din pårørende. På den måde kan du yde den bedste støtte i hverdagen eller i kritiske situationer. 

Gode råd:

  • Tal sammen om hvordan I bedst støtter hinanden
  • Brug jeres sociale netværk både til aflastning og til at finde ekstra energi
  • Hold fast i jeres normale hverdag, så vidt det er muligt.
  • Sæt realistiske mål for fremtiden sammen - vil I rejse og hvordan skal det planlægges? 
  • Sørg for at I begge får rigelig med frisk og ren luft både udenfor og i hjemmet
  • Dyrk nærvær og kærtegn og husk at seksualiteten stadig er vigtig
    - Læs mere her
  • Hjælp med at opfordre til rygestop eller forsøg selv at holde med at ryge
    - Læs mere her
     

Foreslag til dig, som gerne vil hjælpe, når dit familiemedlem eller ven får åndenød

  1. Vær rolig
  2. Husk vedkommende på at tage sin hurtigtvirkende inhalationsmedicin som anbefalet af lægen - eller sørg selv for at give den
  3. Sørg for at vedkommende tager medicinen korrekt
  4. Spørg hvis du er i tvivl
  5. Hold øje med vedkommendes symptomer
  6. Tal tydeligt og langsomt - vær støttende og opmuntrende
  7. Lad vedkommende koncentrere sig om sin egen vejrtrækning og om at trække vejret i takt med sig selv
  8. Sørg for at vedkommende sidder i en stilling der letter åndedrættet
  9. Lad vedkommende tænke på noget andet. Fx kan du tænde for fjernsynet og vælge et favorit program. Det er vigtigt at vedkommende, som har et anfald, holder op med at tro, at døden er nær
  10. Hvis vedkommende bliver nødt til at tage på hospitalet så hjælp med påklædningen og sørg for transporten - fx din bil, taxa eller ambulance
Del artiklen
Del artiklen
Print artiklen
Print artiklen

Pårørende til en ryger?

Er du pårørende til en ryger og ønsker du information eller hjælp til at guide et rygestop?

KOL og seksualitet

Har du eller din partner KOL? Her kan du læse gode råd til intimiteten og seksualiteten.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Del denne side på...