Menu
Luk
Fakta om KOL

Fakta om KOL

KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom) er en alvorlig lungesygdom, der rammer flere og flere. Hvis sygdommen opdages tidligt og behandles, kan mange leve et godt liv med KOL.

KOL er en kronisk sygdom. Det betyder, at når du først har fået KOL, skal du være indstillet på at leve med sygdommmen resten af livet. Det kan lade sig gøre at bremse sygdommens udvikling, men det er ikke muligt at genoprette de skader, der allerede er sket på luftrør og lungevæv.

Hvordan påvirker KOL dine lunger?

Der er stor forskel på syge og raske lunger.
Bronkierne er rør, der fører luften ind og ud af dine lunger. Luften passerer gennem bronkierne, indtil luften når lungeblærerne. Lungeblærerne er et strategisk vigtigt mødested. Når luften er kommet til lungeblærerne, sker der en udveksling mellem ilt (O2) og kuldioxid (CO2): O2 optages i blodbanen, og CO2 afgives fra blodbanen. Her ses raske luftveje.

Når du har KOL har luften svært ved at passere ind og ud af lungerne. Det er fordi bronkierne er forsnævrede. Den udveksling af O2 og CO2, der normalt foregår i lungeblærerne, bliver forringet. Resultatet er, at der ophobes luft i lungerne. Derfor bliver det svært at trække vejret, og du føler åndenød.

Del artiklen
Del artiklen
Print artiklen
Print artiklen

De 4 sygdomskategorier

KOL kan behandles i alle sygdomskategorier, forstør billedet ovenfor ved at klikke på det. Du kan læse mere om medicinsk behandling her.

Hvad kan jeg selv gøre?

Selvom du er kronisk lungesyg, kan du stadig leve et aktivt liv, der kan afhjælpe symptomerne på din sygdom. Læs mere her.

TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Del denne side på...