Menu
Luk
Aktiv med KOL

Angst og åndenød

Det er vigtigt at kunne styre sin angst, hvis man vil forebygge og mindske åndenøden.

”Angst-åndenød-cirklen” er en ond cirkel.
Klik på billedet nedenfor for at forstørre det.

Mange lungesyge oplever, at åndenød kan være årsag til følelser og frygt for kvælning. Åndenød kan ledsages af angst. Angst kan føre til overfladisk vejrtrækning og muskel-spændinger. Dette giver endnu værre åndenød. Åndenød og angst kan bevirke, at du bliver mere træt, og at du ikke kan bevæge dig ret meget. Mange mennesker vælger at lade være med at bevæge sig, fordi de er bange for åndenød og kvælning.

Jo mindre du laver, og jo dårligere form du er i, jo mere angst vil du blive, og des mere åndenød vil du opleve.

Derfor er det så vigtigt, at du bevæger dig og husker at motionere. Dit aktive liv med KOL, kan bremse den onde "angst-åndenød-cirkel". Se lægens anbefalede træningsøvelser her eller spørg din egen læge om gode råd til træning.

Del artiklen
Del artiklen
Print artiklen
Print artiklen

Oplever du frygt?

Du kan frygte ensomhed eller konflikter. Du kan frygte tab, forandring, åndenød og døden.
At frygte kan dræne dig for energi - den energi, du skal bruge til at trække vejret. 

Hvordan kan du styre din frygt?

Forslag:

  • Anerkend din frygt. Lad være med at være for hård ved dig selv og lad være med at fordømme dig selv
  • Lad være med at bekymre dig om det, der kan ske i fremtiden. Der er intet værre end at frygte en hændelse, der måske kan komme. Ofte ved du ikke en gang, hvorfor du er bekymret
  • Find ud af, hvad du tror og frygter. Nogle overbevisninger kan føre til frygt
  • Hvis du føler dig bange så spørg dig selv hvorfor og find selv svarene
  • Giv dig selv god tid. Tid er energi
  • Fortæl andre hvad der bekymrer dig. Fortæl det til venner som vil lytte til dig - uden at se ned på dig
  • Vær opmærksom på din vejrtrækning. Tag en dyb indånding før du påbegynder en hvilken som helst aktivitet
  • Tag ansvar for dine følelser. Find frem til årsagen og find løsninger
  • Hvis du bliver lammet af din frygt så søg professionel hjælp
  • Prøv at tænke positivt. Så vil du få en bedre mental sundhed
  • Brug humoren. Det kan løsne op for en spændt situation og give plads til en diskussion om følsomme emner
  • Lær at ”grine af dig selv”. Lad være med at tage tingene alt for alvorligt
  • Giv dig selv lov til at begå fejl og lov til at starte forfra
TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Del denne side på...