Menu
Luk
Aktiv med KOL

KOL og seksualitet

Et område, der ofte overses, er seksualiteten.
Sex er vigtigt. Det kan være en kilde til afslapning og nydelse. Lungesyge frygter ofte åndenød i forbindelse med sex. Måske føler både du og din partner, at afholdenhed er den eneste løsning - Men det er ikke rigtigt.

Sex kan være ligeså vigtigt som at spise, sove og motionere.
Derfor er det vigtigt at hverken du eller din partner har skyldfølelse over manglende lyst til sex, eller at en af jer måske har udækkede behov, der føles svære at tale om af frygt for at såre den lungesyge part. Det bedste skridt på vejen til at forny intimiteten er ved at tale åbent sammen. Ved at sætte ord på jeres følelser, kan i bedre undgå misforståelser og sammen finde glæden ved intimiteten igen.

Et godt sexliv handler ikke kun om samleje.
De følelser, du skaber med musik, en god middag og berøring, er også vigtige. Intimiteten og nærværet hjælper dig og din partner med at fokusere på de gode stunder og mindre på sygdommen. Problemstillinger som hoste, åndenød eller rejsningsbesvær som følge af medicinbivirkninger, kan hæmme lysten. Derfor er det vigtigt at dyrke de intime stunder i hverdagen, så i begge kan føle jer afslappede og nyde hinanden.

Del artiklen
Del artiklen
Print artiklen
Print artiklen

Gode råd:

  • Tal åbent sammen om hvad i kan lide, og ikke kan lide.
  • Vær tålmodige og kreative.
  • Vælg tidspunkter hvor i begge har overskud og er udhvilede
  • Undgå kontakt med parfume, hårspray eller duftende cremer, da det kan forværre den lungesyges symptomer.
  • Benyt jer af de samlejestillinger, der kræver mindst energi.
  • Undgå tryk på brystkassen.
  • Brug puder til at støtte din ryg.
  • Er det nødvendigt så lad din partner være mere aktiv end dig.
TYPO3 CMS by TypoConsult A/S
Del denne side på...